GD EMPL/D2/RD

ENDELIG UDG.

Udkastet til dagsorden godkendtes.

Eurocommerce (R. Baker og C. Maes) redegjorde for udkastet til fælleserklæring, som Eurocommerce havde udarbejdet. Virksomhedernes sociale ansvar var et meget bredt emne, og Eurocommerce var af den opfattelse, at fælleserklæringen burde fokusere på arbejdsmarkedsrelaterede aspekter af virksomhedernes sociale ansvar.

UNI-Europa (Jan Furstenborg) hilste i høj grad erklæringsudkastet velkomment. Det var vigtigt, at den sociale dialog tog hul på spørgsmål omkring virksomhedernes sociale ansvar. Fælleserklæringen kunne fokusere på arbejdsmarkedsrelaterede aspekter. UNI-Europa ville rådføre sig med medlemmerne med henblik på at færdiggøre udkastet inden udgangen af december 2001. UNI-Europa ville koncentrere sig om de centrale emner.

UNI-Europa foreslog, at man efter december 2001 tog fælles og konkrete initiativer med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar. Ifølge UNI-Europa var der behov for en vis standardisering, en fællesnævner og en opfølgning.

I den forbindelse mente UNI-Europa, at arbejdsmarkedets parter i handelssektoren ikke behøver starte fra bunden af, da de kan bygge på fælleserklæringen om grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, fælles holdninger og aftaler om uddannelse og distancearbejde samt det igangværende arbejde omkring ældre arbejdstagere, social inddragelse,...

Europæiske virksomheder i handelssektoren bør respektere de grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder over hele verden. De fleste virksomheder gør dette, men UNI-Europa nævnte nylige aktiviteter, der krænker de faglige principper, som foregik i det USA-baserede datterselskab til en førende europæisk detailkæde (Pinault-Printemps-La Redoute). Den europæiske ledelse burde leve op til sit ansvar og opfordre den lokale amerikanske ledelse til at respektere de grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder.

Nogle UNI-Europa-medlemmer (J. Hoppe fra HK Handel, M. Almgren fra HTF og J. Lindblad fra HAF samt M. Wolf fra GPA) omtalte en række specifikke emner og initiativer såsom afholdelsen af nationale rundbordsmøder om virksomhedernes sociale ansvar, hvor man tog hensyn til spørgsmål, som var relevante på det nationale plan samt i relation til arbejdsmiljø og EU's udvidelse.

Eurocommerce bekræftede sin vilje til at fortsætte arbejdet og udvikle konkrete initiativer. Disse kunne bygge på de eksisterende fælles dokumenter og vedrøre emner såsom jobkvalitet, FN's globale pagt (ikke SA 8000, fordi dette er et specifikt privat initiativ) og social inddragelse, selv om vigtige aspekter af social inddragelse vedrører foranstaltninger, som træffes af det offentlige. Disse initiativer burde også være relevante for SMV'er.

UNI-Europa (handel) vil den 22.11.2001 afholde et møde mellem lederne af medlemsorganisationerne. Tekstudkastet vil blive rundsendt til medlemmerne med anbefaling om, at det godkendes. UNI-Europa vil underrette Eurocommerce om eventuelle ændringsforslag. Så snart begge organisationer kan enes om en fælles tekst, vil Eurocommerce fremsende denne til sit styringsudvalg med henblik på en afgørelse.

De danske medlemmer af både Eurocommerce og UNI-Europa underrettede udvalget om de igangværende fælles initiativer i Danmark vedrørende social inddragelse inden for handelssektoren, og de bekræftede, at de var rede til at afholde en fælles konference under det danske formandskab i andet halvår af 2002.

Eurocommerce understregede imidlertid, at mødeplanen for 2002, hvad angik den europæiske sociale dialog, var meget stram (idet Eurocommerce også er kontrahent under en række store B3 4000- og ESF-projekter). Eurocommerce anmodede de danske arbejdsmarkedsparter om at sørge for de praktiske arrangementer i forbindelse med konferencen.

UNI-Europa rapporterede, at visse aktiviteter i handelssektoren var kraftigt berørt, bl.a. de sidste led i afsætningskæden, butikker på feriestederne, som er stærkt afhængige af luftfarten, samt lufthavnsbutikker. UNI-Europa håbede, at forretningerne ville afstå fra at overreagere i form af forhastede personalenedskæringer gennem massefyringer. Virksomhederne burde tage deres sociale ansvar alvorligt. Det irske UNI-Europa-medlem rapporterede, at indtægten i lufthavnsbutikkerne er kraftigt berørt, fordi de ansatte delvis betales på provisionsbasis. Arbejdsmarkedets parter bør sikre, at rovdriften på arbejdskraft ikke får en chance, og de bør anlægge en proaktiv tilgang ved at sikre uddannelsesmuligheder og undgå social udelukkelse. Det østrigske UNI-Europa-medlem understregede, at en skærpet kontrol ikke bør krænke de grundlæggende rettigheder.

Eurocommerce havde haft en intern drøftelse af emnet og kunne ikke drage nogen generel konklusion. Det lod til, at engrossektoren var kraftigere berørt end detailsektoren, og senere led i forsyningskæden var sandsynligvis også berørt. Handlen i ferieområder, som var stærkt afhængig af luftfarten, kunne også blive ramt. Man ville muligvis opleve en øget vækst, hvad angik b2b-e-handels-modeller, og visse delsektorer såsom udstyr til hjemmet er i færd med at øge markedsandelen. Det franske Eurocommerce-medlem rapporterede også om en nedgang i besøg af sælgere i engrossektoren, og begivenhederne den 11. september ville formentlig skade den handel, som var baseret på direkte kontakter. I engrosbranchen ville e-handels-forretningsmodeller muligvis vinde større fodfæste.

Eurocommerce foreslog, at konsekvenserne for engrosbranchen kunne være en opfølgning ved den sociale dialogs arbejdsgruppe vedrørende engroshandel.

Formanden bekræftede, at oplysninger om Kommissionens arbejde - som f.eks. meddelelsen om beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken: investering i kvalitet – var tilgængelige, og at Beskæftigelsesudvalget aktivt drøftede dette spørgsmål i forbindelse med forberedelsen af Rådets (arbejds- og socialministrene) møde i december.

Eurocommerce havde indgivet en ansøgning om et finansielt bidrag under EU-budgetpost B3 4000 på vegne af arbejdsmarkedets parter. Eurocommerce ville give forskningsarbejdet i underentreprise til et universitet eller et forskningscenter, som var knyttet til et universitet.

Konkrete resultater af analysen forventedes at foreligge senest i maj 2003 og i det mindste, når Kommissionens tjenestegrene godkendte projektet. Projektet ville blive styret og overvåget af arbejdsmarkedets parter. En bred og aktiv deltagelse af de nationale arbejdsmarkedsparter ville være af største betydning.

Både UNI-Europa og Eurocommerce rapporterede om mødet i arbejdsgruppen vedrørende sælgere, som blev afholdt den 11.10.2001. Forandringerne i forretningsmodellerne inden for engrosbranchen og IKT har en stor indflydelse på sælgernes situation. Arbejdsgruppens møde var udbytterigt og tog hensyn til den forholdsvis komplicerede og brogede situation, hvad angår ansættelses- og arbejdsmarkedsforhold (arbejdstagere, økonomisk afhængige arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, ...).

Arbejdsgruppen vil undersøge, hvorledes den sociale dialog kan bidrage til at lede styringen af forandringer. Arbejdsgruppen anmodede Kommissionens tjenestegrene om at kontakte det nye center for styring af forandringer i Dublin med henblik på at kortlægge, hvorledes observationsorganet kan bistå arbejdsmarkedets parter.

http://www.eurofound.ie/about/emcc.htm

9.2. UNI-Europa og Eurocommerce vil afholde et sekretariatsmøde med det formål at tilrettelægge opfølgningen på dette møde.